De første frie kvinder

Man skal ikke stå der og fedte med det

Udkommet på Jyllands Posten/Politikens Forlag 2006

Ja, det er muligt! Vi kan både få frihed og kærlighed – familieliv og karriere.

De gjorde det. Generationerne af de første kvinder, der havde frie valg.

Sanne Neergaard, Lone Dybkjær, Britta Schall-Holberg, Lise Nørgaard, Vivi Flindt og Merethe Stagetorn har levet deres voksne kvindeliv i en tid, hvor utroskab blev moderne og skilsmisser hørte til tidens trend. Men de er også kvinder af en tid, hvor uddannelse, arbejde og karriere blev en reel mulighed – også for kvinder.

De hører til blandt de første frie kvinder, som er bogens fællesbetegnelse for kvinder, der insisterer på et liv, hvor der er plads til det hele.

Bogen beskriver disse pionerer, som undervejs har taget konsekvenserne af ikke at ville nøjes.

Deres historier flettes ind i hinanden som et fælles vidnesbyrd om store personlige ambitioner og store personlige ofre.

For det har bestemt ikke været gratis at ville være fri til at vælge og vælge fra. Det har haft sin pris i form af smertefulde svigt, store tab og ensom kamp. Til gengæld har det været det hele værd.

De er en flok kærlighedsfyldte, engagerede kvinder, for hvem friheden er større i dag, end den var i går.

Sammen med journalist og forfatter Nina Vedel-Petersen

Læs også: